Biologisk ordbog A–Å

Ordbogen forklarer ca. 80 centrale fagord fra hele biologien: celler og arvemateriale, stofskifte, evolution, systematik og økologi. Forklaringerne er korte og generelle. De er ment som opslag, ikke som fuld gennemgang. Sammenhængene mellem begreberne står i artiklen hvad er biologi, og fagområderne er beskrevet i biologiens fagområder.

A

• Allel – en af flere varianter af det samme gen. En diploid organisme har normalt to udgaver af hvert gen, én fra hver forælder.
• Anatomi – læren om kroppens opbygning.
• Art – grundenhed i systematikken. Individer af samme art kan normalt få frugtbart afkom sammen. Der findes flere forskellige artsdefinitioner.
• ATP – adenosintrifosfat, et molekyle som cellerne bruger til at overføre energi til processer i cellen.
• Autotrof – organisme, der selv opbygger organiske stoffer ud fra uorganiske, fx planter ved fotosyntese.

B

• Bakterie – encellet organisme uden cellekerne. Bakterier findes næsten overalt, fx i jord og vand og på og i andre organismer.
• Biodiversitet – mangfoldigheden af liv, beskrevet på tre niveauer: gener, arter og økosystemer.
• Biologisk – som hører til biologien eller til levende organismer, fx en biologisk proces. Ordet bruges også om noget, der stammer fra eller drives af organismer, fx biologisk nedbrydning, og om slægtskab, fx biologiske forældre.
• Biosfære – den del af Jorden, hvor der findes liv: havene, jordoverfladen og de nederste dele af atmosfæren.
• Bioteknologi – anvendelse af organismer, celler eller biologiske processer til at fremstille produkter eller løse tekniske opgaver.
• Botanik – læren om planter.

C

• Celle – den mindste enhed, der regnes for levende. Alle organismer består af en eller flere celler.
• Cellemembran – tyndt lag af lipider og proteiner omkring cellen. Den regulerer, hvad der kan komme ind og ud.
• Cellevæg – stiv væg uden om cellemembranen hos planter, svampe og de fleste bakterier. Dyreceller har ikke cellevæg.

D

• Diploid – om en celle eller organisme med to sæt kromosomer, ét fra hver forælder.
• DNA – deoxyribonukleinsyre, molekylet der bærer arvematerialet hos næsten alle organismer. Det er opbygget som en dobbelthelix af nukleotider.
• Dominant – om en allel, hvis egenskab kommer til udtryk, også når organismen kun har én kopi af den.

E

• Enzym – protein, der fremskynder en bestemt kemisk reaktion i en organisme, uden selv at blive brugt op.
• Eukaryot – organisme, hvis celler har cellekerne og andre membranomsluttede organeller. Dyr, planter og svampe er eukaryoter.
• Evolution – ændring af arvelige egenskaber i populationer over generationer. Naturlig selektion er en central mekanisme.

F

• Fauna – dyrelivet i et område.
• Flora – plantelivet i et område.
• Fotosyntese – proces i planter, alger og visse bakterier, hvor lysenergi bruges til at danne sukker af kuldioxid og vand. De fleste former frigiver ilt.
• Fysiologi – læren om organismers funktioner, fx stofskifte, vandbalance og nervesystem.
• Fænotype – de egenskaber hos en organisme, der kan iagttages eller måles. De er resultatet af genotype og miljø.
• Fødekæde – række af organismer, hvor hver er føde for den næste, fx plante, planteæder og rovdyr. Flere sammenvævede fødekæder kaldes et fødenet.

G

• Gamet – kønscelle, dvs. ægcelle eller sædcelle. Gameter er normalt haploide. Når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen ved befrugtning, dannes en ny diploid celle.
• Gen – afsnit af DNA, der rummer oplysninger om, hvordan et bestemt protein eller RNA-molekyle opbygges.
• Genetik – læren om arv og variation.
• Genom – en organismes samlede arvemateriale.
• Genotype – en organismes genetiske sammensætning, fx hvilke udgaver af et gen den har.
• Gæring – omsætning af sukker uden ilt, udført af mikroorganismer som gær og mælkesyrebakterier. Udnyttes fx ved fremstilling af brød, ost og yoghurt.

H

• Habitat – levested, dvs. det miljø hvor en art lever, fx en skovbund eller et vandløb.
• Haploid – om en celle med ét sæt kromosomer, fx en kønscelle.
• Heterotrof – organisme, der må få organisk stof ved at æde eller nedbryde andre organismer, fx dyr og svampe.
• Homozygot og heterozygot – en organisme er homozygot for et gen, hvis de to udgaver af genet er ens, og heterozygot, hvis de er forskellige.
• Homøostase – en organismes evne til at holde det indre miljø forholdsvis stabilt, fx kropstemperatur og væskebalance.

I

• Immunsystem – de celler, væv og stoffer, der genkender og reagerer på fremmede stoffer og mikroorganismer.
• Invasiv art – ikke-hjemmehørende art, der spreder sig så kraftigt, at den truer lokale arter og økosystemer.

K

• Kerne (cellekerne) – organel i eukaryote celler, der rummer det meste af cellens DNA.
• Klorofyl – grønt pigment, der opfanger lysenergi til fotosyntesen.
• Kloroplast – organel i planteceller og alger, hvor fotosyntesen foregår.
• Kromosom – struktur af DNA og proteiner, der bærer generne. Mennesket har normalt 46 kromosomer i kroppens celler, fordelt på 23 par.
• Kønnet formering – formering, hvor to kønsceller smelter sammen, så afkommet får arvemateriale fra begge forældre.
• Kønsløs formering – formering, hvor ét individ danner nye individer uden kønsceller. Afkommet er normalt genetisk næsten ens med forælderen, fx ved knopskydning.

M

• Meiose – celledeling, der danner kønsceller med halvt så mange kromosomer som kroppens øvrige celler.
• Metabolisme (stofskifte) – alle kemiske reaktioner i en organisme, både nedbrydning og opbygning af stoffer.
• Mikrobiologi – læren om mikroorganismer.
• Mikroorganisme – organisme, der er for lille til at ses med det blotte øje, fx bakterier og andre encellede organismer. Virus nævnes ofte sammen med dem.
• Mitokondrie – organel, hvor en stor del af cellens ATP dannes.
• Mitose – celledeling, der giver to genetisk ens datterceller.
• Molekylærbiologi – læren om livsprocesser på molekylært niveau, især DNA, RNA og proteiner.
• Mutation – ændring i rækkefølgen af nukleotider i DNA. Den kan opstå ved fejl under kopiering eller ved påvirkning udefra og er en kilde til genetisk variation.

N

• Naturlig selektion – at individer med arvelige egenskaber, der passer bedre til miljøet, i gennemsnit får flere overlevende afkom. Mekanismen blev beskrevet af Charles Darwin i 1859.
• Nedbryder – organisme, især bakterier og svampe, der nedbryder dødt organisk materiale og frigiver næringsstoffer til omgivelserne.
• Niche – en arts plads i økosystemet: hvilke ressourcer den bruger, og hvilke forhold den kræver.

O

• Organ – del af en organisme, bygget af flere vævstyper, der sammen løser en bestemt opgave, fx hjerte eller blad.
• Organel – afgrænset struktur i en celle med en bestemt opgave, fx cellekerne, mitokondrie eller kloroplast.
• Organisme – et levende væsen, fx en bakterie, en svamp, en plante eller et dyr.

P

• Parasitisme – samliv, hvor en organisme (parasitten) lever på eller i en anden (værten) og får næring på værtens bekostning.
• Population – alle individer af samme art i et afgrænset område.
• Producent – organisme, der danner organisk stof ud fra uorganiske stoffer, typisk ved fotosyntese. Planter og alger er producenter.
• Prokaryot – organisme uden cellekerne. Bakterier og arkæer er prokaryoter.
• Protein – molekyle opbygget af aminosyrer. Proteiner fungerer bl.a. som enzymer, byggemateriale og signalmolekyler.

R

• Recessiv – om en allel, hvis egenskab normalt kun kommer til udtryk, når organismen har to kopier af den.
• Respiration (celleånding) – cellernes nedbrydning af næringsstoffer, så energien kan bruges til at danne ATP. Foregår ofte med ilt og afgiver kuldioxid og vand.
• Ribosom – struktur i cellen, hvor aminosyrer samles til proteiner efter oplysninger fra RNA.
• RNA – ribonukleinsyre, et molekyle der bl.a. overfører oplysninger fra DNA til ribosomerne.
• Rødliste – oversigt, der vurderer, hvor stor risiko en art har for at uddø. Arterne placeres i kategorier fra uddød til ikke truet.

S

• Slægt – gruppe af nært beslægtede arter i systematikken. Slægtsnavnet er første del af artsnavnet.
• Symbiose – tæt og langvarigt samliv mellem to arter. Det kan være til gensidig gavn (mutualisme), men ordet bruges også bredere.
• Systematik – læren om arters klassifikation og slægtskab.

T

• Taksonomi – videnskaben om at beskrive, navngive og gruppere organismer. Systemet bygger på todelte artsnavne som Homo sapiens.
• Transkription – kopiering af en DNA-sekvens til RNA.
• Translation – oversættelse af oplysningerne i RNA til rækkefølgen af aminosyrer i et protein.

V

• Virus – smitstof bestående af arvemateriale i et proteinhylster. Virus kan kun formere sig i en værtscelle, og der er uenighed om, hvorvidt de skal regnes som levende.
• Væv – gruppe af ens celler, der sammen har en bestemt funktion, fx muskelvæv.

Z

• Zoologi – læren om dyr.

Ø

• Økologi – læren om organismers samspil med hinanden og med deres omgivelser.
• Økosystem – samfund af organismer og de livløse omgivelser, de påvirker og påvirkes af, fx en sø eller en skov.

Å

• Åndedræt – udveksling af ilt og kuldioxid mellem organisme og omgivelser, fx via lunger, gæller eller hud. Skal ikke forveksles med cellernes respiration.

Læs videre

Biologi som skolefag og de gymnasiale niveauer er gennemgået i biologi i folkeskolen og gymnasiet. Forsiden om biolog giver overblikket over faget og uddannelsesvejen.