Biologi i folkeskolen og gymnasiet

Biologi møder man i skolen i to trin. I de yngste klasser indgår emnerne i faget natur/teknologi, og fra 7. klasse er biologi et selvstændigt fag. På de gymnasiale uddannelser findes biologi på flere niveauer. Her beskrives opbygningen kort. De gældende fagbeskrivelser fastsættes af ministeriet, og links til dem står nederst.

Natur/teknologi i 1.–6. klasse

Natur/teknologi er folkeskolens naturfag i de yngste klasser, fra 1. til 6. klasse. Faget hed tidligere natur/teknik og fik navnet natur/teknologi i 2015. Det samler elementer fra biologi, geografi, fysik og kemi og bygger på, at eleverne selv undersøger og afprøver. Biologiske emner indgår her sammen med de andre naturfag i en bred ramme, før fagene deles op.

Biologi i udskolingen: 7.–9. klasse

Fra 7. klasse deles naturfagene op i tre selvstændige fag: biologi, fysik/kemi og geografi. Biologi løber til og med 9. klasse.

Fagets formål og indhold er fastlagt i Fælles Mål, hvor undersøgelse er et af fire kompetenceområder sammen med modellering, perspektivering og kommunikation.

Ud over kompetenceområderne rummer Fælles Mål bindende kompetencemål for faget. Den aktuelle formulering står i ministeriets materiale om Fælles Mål for folkeskolens obligatoriske fag.

Hvilke emner og forløb klassen konkret arbejder med i 7. klasse, afgør skolen og læreren. Mange af begreberne kan slås op i den biologiske ordbog A–Å, og grundbegreberne er samlet i hvad er biologi.

Hvilke prøver eleverne skal til efter 9. klasse, og hvordan naturfagene indgår, fastsættes i reglerne for folkeskolens prøver. Reglerne kan ændre sig over tid.

Fra Fælles Mål til fagplaner

Fælles Mål er i dag det styrende dokument for fagene i folkeskolen. Ifølge ministeriets side om Fælles Mål bliver Fælles Mål fra skoleåret 2027/2028 erstattet af folkeskolens fagplaner. Navne, mål og opbygning kan derfor ændre sig for biologi og de øvrige fag. Før en bestemt formulering citeres, bør den aktuelle fagbeskrivelse tjekkes.

Biologi på gymnasiale uddannelser

På de gymnasiale uddannelser betegnes fagniveauer med C, B og A. C er det laveste niveau og A det højeste. Hvilke fag og niveauer den enkelte elev får, afhænger af uddannelsen, studieretningen og valgfagene. Ministeriets oversigter over læreplaner viser disse biologifag:

Uddannelse	Biologirelaterede fag
Stx	biologi C, B og A samt bioteknologi A
Hf	biologi B
Htx	biologi C og B samt bioteknologi A
Hhx	intet biologifag i ministeriets oversigt over læreplaner

Stx og htx har desuden et naturvidenskabeligt grundforløb i begyndelsen af uddannelsen, hvor naturfagene indgår sammen. Biologi på A-niveau findes i nogle studieretninger, og bioteknologi er et selvstændigt fag, der bygger på biologisk viden. Læreplanerne beskriver blandt andet fagets mål, kernestof og arbejdsformer.

Se ministeriets oversigt over stx-læreplaner for biologi C, B og A og for bioteknologi A. Oversigten over fag og læreplaner på de gymnasiale uddannelser fører videre til hf, htx og hhx.

Fra skolefag til videre uddannelse

Mange videregående uddannelser stiller krav om bestemte fag på bestemte niveauer, og det gælder også biologi og beslægtede uddannelser. Hvilke krav der gælder på biologistudierne, og hvordan optagelsen fungerer, er beskrevet i artiklen om adgangskrav og optagelse. Hele uddannelsesvejen fra bachelor til ph.d. er samlet i biologiuddannelsen: bachelor, kandidat og ph.d.. Forsiden om biolog giver det samlede overblik, og biologiens fagområder viser, hvilke retninger faget deler sig i, når man læser videre.

Gældende fagbeskrivelser

Fagbeskrivelser, læreplaner og vejledninger ændres med jævne mellemrum. De gældende versioner for folkeskolen og for de gymnasiale uddannelser findes på ministeriets sider, som der er linket til ovenfor. Er der tvivl om, hvad et fag indeholder, er det de dokumenter, der gælder.