Kapitel 02
Biologiens fagområder fra botanik til zoologi
Oversigt over biologiens fagområder fra botanik og zoologi til mikrobiologi, genetik og økologi, og hvordan de indgår i biologi på KU.
- Kapitel
- 02 af 11
- Udgivet af
- Redaktionen bag Biolog.dk
- Dato
Biologi er et stort fag, og de fleste biologer arbejder inden for et eller få delområder. Fagområderne kan inddeles på flere måder: efter hvilken gruppe af organismer de undersøger, efter hvilket niveau de arbejder på, og efter om de er grundforskning eller anvendt viden. Oversigten her bruger de to første inddelinger og slutter med økologi og de anvendte områder. De fleste begreber findes også i den biologiske ordbog A–Å. Selve fagets definition og historie står i artiklen hvad er biologi.
Fagområder efter organismegruppe
| Fagområde | Undersøger | Eksempler på emner |
|---|---|---|
| Botanik | planter | planters opbygning, systematik, plantesamfund |
| Zoologi | dyr | dyrs opbygning, levevis og slægtskab. Underområder er fx entomologi (insekter) og ornitologi (fugle) |
| Mykologi | svampe | svampes rolle som nedbrydere og i samliv med planter |
| Mikrobiologi | bakterier og andre mikroorganismer | bakteriers stofskifte, mikroorganismer i jord og vand |
| Etologi | dyrs adfærd | fødesøgning, parring, kommunikation |
Zoologi har sin egen artikel: zoolog: fagområdet og uddannelsesvejen.
Fagområder efter niveau
Her er det niveauet, ikke organismen, der definerer faget. Samme metoder kan bruges på både bakterier, planter og dyr.
| Fagområde | Undersøger |
|---|---|
| Biokemi | kemiske stoffer og processer i levende organismer |
| Molekylærbiologi | DNA, RNA og proteiner og samspillet mellem dem |
| Cellebiologi | cellens opbygning og funktioner |
| Genetik | arv og variation mellem individer |
| Udviklingsbiologi | hvordan en organisme udvikler sig fra en befrugtet ægcelle til en voksen |
| Anatomi | kroppens opbygning |
| Fysiologi | organismers funktioner, fx stofskifte og vandbalance |
| Neurobiologi | nervesystemet |
| Immunologi | immunsystemets opbygning og funktion |
Økologi, evolution og systematik
Denne gruppe handler om organismer i deres sammenhæng.
- Økologi: samspillet mellem organismer og deres omgivelser, fra fødekæder og konkurrence til hele økosystemers stofkredsløb.
- Evolutionsbiologi: hvordan arter ændrer sig over generationer, og hvordan nye arter opstår.
- Systematik og taksonomi: beskrivelse, navngivning og gruppering af arter efter slægtskab.
- Biodiversitet og naturforvaltning: undersøgelser af arters udbredelse og naturtypers tilstand, ofte som grundlag for, hvordan natur beskyttes og plejes.
Anvendte og tværfaglige områder
Flere områder ligger på grænsen til andre fag:
- Bioteknologi: anvendelse af organismer, celler og biologiske processer til praktiske formål. Forskellen til biologi er gennemgået i hvad er biologi.
- Bioinformatik: brug af datalogi og statistik til at analysere biologiske data, fx DNA-sekvenser.
- Marinbiologi: liv i havet og i kystområder, beskrevet i havbiolog og marinbiologi.
- Miljøbiologi og agrobiologi: organismer i forhold til miljø og landbrug.
Biologi på KU og andre universiteter
Bacheloruddannelsen i biologi på Københavns Universitet beskriver sig som en uddannelse, der dækker biologiens hovedområder. På KU’s side om bacheloren i biologi nævnes blandt andet organismekendskab, mikrobiologi, evolutionsbiologi, biokemi og molekylærbiologi, økologi og fysiologi. Efter halvandet år kan man vælge en generel profil eller en gymnasierettet specialisering.
De andre universiteter har samme grundstruktur, men lægger vægten forskelligt. Aalborg Universitet nævner således blandt andet genetik, evolution, fysiologi, botanik, mikrobiologi, zoologi, økologi og marinbiologi i sin beskrivelse, og Aarhus Universitet nævner mikrobiologi, fysiologi, genetik, evolutionsbiologi og økologi. Biologisk Institut på Syddansk Universitet har to feltstationer, den ene i Kerteminde og den anden på Sydfyn. Opbygningen af bachelor, kandidat og ph.d. er samlet i biologiuddannelsen: bachelor, kandidat og ph.d., og adgangskravene i artiklen om adgangskrav og optagelse.
Hvad kan man blive, hvis man læser biokemi?
Biokemi er i sig selv en selvstændig uddannelse ved siden af biologi. Københavns Universitet beskriver den som forståelse af liv på det molekylære plan og som en kombination af kemi og molekylærbiologi, fx stofskifte, genregulering, cellekommunikation og proteinkemi. På KU’s side om biokemi skriver universitetet, at en kandidat i biokemi blandt andet kan få job i bioteknologiske virksomheder eller i medicinalindustrien. Samme side nævner også forskningsinstitutioner, kvalitetssikring og produktion samt statens administration. Overblikket over arbejdsområder står i artiklen om hvad en biolog laver.
Hvilke uddannelser er der inden for natur?
På universitetsniveau hører uddannelser som biologi, biokemi, bioinformatik og bioteknologi til blandt de naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Københavns Universitet. Ud over dem findes fx kemi, fysik, geovidenskab og matematik.
Ved siden af universiteterne findes erhvervsuddannelser og uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler med naturfagligt indhold, fx inden for laboratoriearbejde, dyrehold og miljø. Den officielle uddannelsesguide giver et overblik over, hvad der udbydes. Skolefagene, der lægger grunden, er beskrevet i biologi i folkeskolen og gymnasiet. Forsiden om biolog samler det overordnede billede.