Hvad er biologi? Faget, kendetegn ved liv og historien

Biologi er den naturvidenskab, der undersøger liv: hvordan levende organismer er opbygget, hvordan de fungerer, hvordan de lever sammen, og hvordan de har udviklet sig. Ordet er dannet af bio- (liv) og -logi (lære). Faget rummer alt fra enkelte molekyler i en celle til hele økosystemer og Jordens samlede liv.

Hvad kendetegner levende organismer?

Der findes ikke én enkelt, almindeligt accepteret definition på liv. I undervisningen peges der dog ofte på nogle fælles kendetegn:

• Celler: alle organismer består af en eller flere celler.
• Stofskifte: optagelse og omsætning af stoffer og energi.
• Vækst og udvikling fra et tidligt stadie til en voksen organisme.
• Formering: nye individer opstår, enten ved kønnet eller kønsløs formering.
• Arvemateriale: DNA bliver givet videre til næste generation.
• Reaktion på omgivelserne, fx lys, temperatur eller føde.
• Tilpasning over generationer gennem evolution.

Grænsen er ikke skarp. Virus har arvemateriale og kan udvikle sig, men de har ikke eget stofskifte og kan kun formere sig inde i en værtscelle. Derfor diskuteres det, om de skal regnes som levende.

Biologiens niveauer

Biologien kan beskrives som en stige fra det helt små til det helt store. Hvert niveau har sine egne metoder og fagområder.

Niveau	Hvad undersøges	Eksempler på fagområder
Molekyle	DNA, RNA, proteiner og andre stoffer	biokemi, molekylærbiologi
Celle	cellens opbygning og funktion	cellebiologi, genetik
Væv og organer	samspil mellem celler	anatomi, fysiologi
Organisme	det enkelte individ	zoologi, botanik, mikrobiologi
Population	individer af samme art i et område	økologi, populationsgenetik
Økosystem	organismer og deres omgivelser	økologi
Biosfære	alt liv på Jorden	økologi, biogeografi

Fagområderne er beskrevet nærmere i artiklen om biologiens fagområder fra botanik til zoologi. Ord som allel, taksonomi og økosystem forklares i den biologiske ordbog A–Å.

Kort historie

Biologiens historie er lang, og kun et udvalg er med her. Udvalget bygger blandt andet på Lex.

• Antikken: Aristoteles beskrev og systematiserede dyr og regnes ofte som zoologiens fader.
• 1600-tallet: Mikroskopet gør det muligt at se celler og encellede organismer. Robert Hooke gav i 1665 navnet celle til små hulrum i kork.
• 1700-tallet: Carl von Linné udvikler det system med todelte videnskabelige artsnavne, som stadig bruges til at navngive arter.
• Omkring 1800: Ordet biologi tages i brug i sin nuværende betydning af flere naturforskere uafhængigt af hinanden.
• 1839: Theodor Schwann fremsætter celleteorien. I 1855 formulerer Rudolf Virchow, at alle celler stammer fra celler.
• 1859: Charles Darwin udgiver On the Origin of Species med teorien om naturlig selektion.
• Midten af 1800-tallet: Gregor Mendel gennemfører sine arveforsøg med ærter. Hans arbejde får først bred opmærksomhed omkring år 1900.
• Begyndelsen af 1900-tallet: Den danske Wilhelm Johannsen skelner mellem genotype og fænotype og indfører ordet gen.
• 1920: Den danske fysiolog August Krogh modtager Nobelprisen i fysiologi eller medicin for sine undersøgelser af kapillærernes regulering.
• Første halvdel af 1900-tallet: Genetik og evolutionsteori smeltes sammen i den moderne syntese.
• 1953: DNA’s struktur som dobbelthelix beskrives.

Hvad er forskellen på biologi og biotek?

Biologi er videnskaben om liv og søger viden om, hvordan organismer fungerer og hænger sammen. Biotek er en forkortelse for bioteknologi, og det er ifølge Lex anvendt biologi: biologisk viden og metoder, især fra molekylærbiologien, bruges til praktiske formål inden for fx landbrug og kemisk industri.

Bioteknologi dækker også gamle teknikker, hvor mikroorganismer bruges til at fremstille et produkt, fx ved fremstilling af ost og brød. Biologi og bioteknologi overlapper i vid udstrækning, men de er forskellige uddannelser. På Københavns Universitet findes begge fx som selvstændige bacheloruddannelser.

Hvor lang tid tager det at uddanne sig til biolog?

Normeret tid på universitetet er tre år til bachelor og to år til kandidat, i alt fem år efter en gymnasial uddannelse. En ph.d. er en forskeruddannelse på normalt tre år oven i. Hvor lang tid det tager for den enkelte, afhænger af studieforløbet. Trinene, adgangskravene og specialiseringerne er beskrevet i biologiuddannelsen: bachelor, kandidat og ph.d.. Det overordnede billede af titlen og arbejdsområderne står på forsiden om biolog.

Hvad lærer man i biologi i 7. klasse?

I folkeskolen hedder faget natur/teknologi i 1.–6. klasse. Biologi bliver et selvstændigt fag i 7. klasse og løber til og med 9. klasse, sammen med fysik/kemi og geografi.

Fagets formål og indhold er fastlagt i Fælles Mål, hvor undersøgelse er et af fire kompetenceområder sammen med modellering, perspektivering og kommunikation. Hvilke forløb klassen konkret møder i 7. klasse, bestemmer skolen og læreren. Faget er gennemgået i biologi i folkeskolen og gymnasiet.